Kom godt i gang
Sådan bruger du spillet
Introduktion
Flightsimulator er et forankringsværktøj. Spillet bruges i hverdagen – lige ved hånden på tablet eller smartphone – eller på computerskærmen ved ugentlige pitstops eller tavlemøder. Ved at bruge 10 minutter og tale om de forskellige dilemmaer, I møder i hverdagen, sikrer I momentum i udviklingen af jer selv og teamet.
Når dilemmaerne får fast taletid på møderne, har I nemlig en mulighed for at sikre, at udfordringerne ikke får lov til at ligge uberørt hen. Ved at arbejde med dem, læner I jer frem og engagerer jer i de ting, der berører jer enkeltvis eller som team, og på den måde er der en rigtig god chance for, at I får handlet på de ting, som I er enige om, at der skal handles på.
Se videoen og hør Henrik Mengs forklaring på hvorfor og hvordan du skal bruge spillet.
Sådan gør I:
-
- En fra teamet (det kan være godt at lade det gå på skift) vælger et emne og et dilemma i spillet og læser det op for kollegerne. Diskutér nu:
-
- Fortæl hvad du tænker/ Er det sket/ kunne det ske?
- Hvad er problemet?
-
Er det noget, vi skal gøre noget ved og i så fald hvad?
-
- Beslut jer evt. for, om I har et bestemt indsatsområde/tema, som det giver mening at fokusere mere på end andet – f.eks. Kultur/internt samarbejde – og vælg i en periode dilemmaer, som handler om det emne.
Brug på både computer, tablet og smartphone
-
- Brug spillet på computer, tablet eller smartphone. På tablet og smartphone kan du både swipe fra dilemma til dilemma eller bruge pilene < > som på computer.
Gode råd
-
- Husk at bruge dilemmakortene løbende.
-
- Bliv ved! Når arbejdet med dilemmaerne bliver en fast del af jeres hverdag, bliver det også en naturlig del af jeres dialog – noget som I selvfølgelig gør.
-
- Hjælp hinanden med at huske på, at I skal tale om dilemmaerne.





